VIGTIGT -
beskyttelse af et stabilt klima og god klimatilpasning, skal være
motiverende og
engagerende - så indtænk venligst, at det skal være
sjovt eller
interessant - frem for alene et forbrugs-begrænsende projekt.
Ingen tvivl om at et forbrug, der er løbet løbsk er
medskyldig i problemerne med især klimaændringerne. I USA
er 60%
af kulstof-fodaftrykket er inddirekte pga. forbrug og spild (eks.
madspild). Det er ikke kun store lande, der fråser med energien.
Hvis alle
mennesker i verden levede som en gennemsnitsdansker, skulle der
mindst tre jordkloder til for at forsyne os. Så nogle
forbrugsbegrænsende handlinger ér
nødvendige - men tænk gerne i begejstrende nye
alternativer, der reducerer ressource-anvendelse og spild:
Modedesignerne får større inspiration ved at inkludere
klimavenlig
beklædning og tekstilbranchen barsler med Sustainable Clothing Action Plan
Fødevarernes klimaaftryk - destu mindre andre
skal rydde op efter dig (eks. kemikalier) destu bedre.
Mellem 22
% og 31 % af drivhusgasserne skyldes fødevarer
(11% CO2 pga transport heraf). Hjemmelavet dyrkning er derfor optimalt.
Kød og kødprodukter samt majeriprodukter er de
fødevarer, som giver det største klimaaftryk per kg
fødevare (14%
i EU) - især pga. klimabelastning
fra foder - omend
lav kulhydrat
fødevarer ellers er
bedre for klimaet.
Forarbejdningen
er interessante: Gasovn overfører kun 6% af dens energi, og
den electriktriske kun 12%.
Lidt bedre er mikrobølger og bedre igen kogeplader mens raw food
er
bedst for klimaet (og bevarelse af flest vitaminer). Her findes en fødevare-CO2
beregner , endnu
en eller andre CO2
beregnere:
Forbrugsgoder - de hjemmelavede, langtidsanvendte og
genbrugte goder.
Har du ikke et reelt behov undgå at købe dem - for
miljø & klimaets skyld. Selvgjort af vedvarende
råprodukter er velgjort og meget tilfredsstillende - hjemmelavede
gaver af råprodukter giver glæde. Næstbedst er at
destu længere tid producerede forbrugsgoder anvendes, destu
mindre energi anvendes til fabrikationen (Det står for op til 80% af den energi,
som eksempelvis en computer anvender). Nedsæt gerne dit evt. forbrug af digital transport.
Sender du til genbrug er det bedre end skraldespanden, men det
legitimerer stadigvæk et ikke-cirkulært forbrug på
vejen fra nyindkøb til affald. Endelig er reduktion
af emballage
af betydning. Vær opmærksom på den falske reduktion i
klimaaftryk, som elektronikvirksomhederne præsenterer -
såkaldt "greenwashing" eks AAAelektronik ift ingen anvendelse af
elektronik.
Gør transport overflødig eller brug
grøn transport.
Placerer du dig centralt - tæt på arbejde og hvor du
færdes er det selvfølgelig optimalt. Mindst ligeså
optimalt er at bringe motion ind i dagligdagen (indkøb, social
sammenvær, hundeluftning ...) ved at cykle, løbe o.l. er
det rigtig godt. Pointen er at minimere brugen af ikke-fossil energi.
Når det ikke er muligt er det næstbedste, at der deles om
energiforbruget sam-transport (busser, tog, fyldte elbiler) og dermed
fås et mindre klimaaftryk.Endelig står de vaner folk
kører med for 30%
af kørsels-energiforbruget.
De logistiske rammer er vigtige: vejbroer, tunler og rekreative
grønne passager skaber sammenhæng eks. imellem parker.
Planlægges de i sammenhæng skabes ikke kun gode
spredningskorridorer for dyr & planter, men langt mere sikker
trafik for fodgængere & cyklister. Foreslå gerne din
kommune at etablere cykelstier langs med ringvejene, med tunler
på tværs.
Kan du ikke finde emnet se menuen herunder:
Optimal klima-
og klimatilpasningsløsning:
- Velplanlagte
skybrudsløsninger
- Behov-afhængige
løsninger
- Klimaaftryk
pga. privat forbrug, tøj og rejser
- Klimaaftryk
fra bolig og landskabet omkring
- DMInuvejr
og deraf muligheder
- Lokal
fastholdelse af vand i dale
- Tilbageholdelse
af vand på tage og gavle
- Afledning
af vand via overflader (eksempler)
- Selvrensende
bynatur, bynær natur og hygiejnisk vandrensning
- Udgravede
bassiner og terrasse-landskaber
Keywords tilknyttet hvert emne.
1. Planlægning bl.a. via baggrundsanalyser over muligheder og
GIS-kort
2. Reelle behovsanalyser bla. via Laddering interviews & techniques
3. Klimaaftryk, ressourcebevarelse, energioptimering, færre
klimagasser
4. Klimaaftryk, boligplanlægning, klimagasser,
5. DMInuvejr, tørkevarsling af nedbøren,
skybrudsvarsling, boligsikring
6. Tilbageholde vand i dale, afledning, afdampning, nedsivning,
overløb
7. Funktionel natur til styring af vand
8. Håndtering af klimaløsninger, forskellige vilkår
/ forskellige naturtyper
9. Terræn afhængig afløb og forebygge sygdomme
10. Forsinkelsesmetoder, vand holdes i plateauer
Dette
er et
sam-udviklingsprojekt startet af biolog Phillip Bøgh - dvs. vi
videre-udvikler og vedligeholder sammen sitet igennem sociale medier
(et ”open
source society pathway” projekt).
% DR har valgt Min
klimakamp (den norske ’Vi bør alle redde verden, litt’)
om CO2eq forbrug per person:
https://www.dr.dk/tv/se/min-klimakamp/-/min-klimakamp-1-5
. Heri omtaler de:
Mad og især
importeret kød-forbrug versus egenproduktion – jagt, fiskeri og
grønsagsproduktion
ellers sekundært at
skrælde, dele maden, grønsagsmad, spise insekter, købe lidt af
kvalitet - økologi.
Vandspild – undgå
nyindkøb af eks. forarbejdet uld- og bommuldstøj.
Tøj-sko
køb-og-smid-væk – tøjbytte, låne af hinanden, omsyning.
Varmtvand-forbrug.
Omgivelserne –
landskabet, unødvendig nybyggeri/redebygning.
Rumstørrelse
hus/lejlighed, isolering og boligtemperatur.
Emballage-affald –
og reklame-spild.
Transport og især
privatbil-forbrug – versus samkørsel, droppe unødig transport
- km forbrug og
transportmidlets evt. km/liter-forbrug.
Strøm-forbrug
generelt.
