Bynær
natur og hygiejniske afløb / LHR
Bynær natur styret via tilført næringsfattig jord, men gjort frodig via Lokal Høst af Regnvand (LHR)
De sidste 200år har man -især i byerne- nivelleret
det naturlige terræn med lerholdig muldjord - ud fra
gartnertraditioner om at skabe all round flad og frodig dyrkningsjord.
Eksempelvis til (by)havebrug og landbrug giver det fornuft, men hvor
jorden ikke skal dyrkes bryder utilsigtet vegetation (dvs. ukrudt) frem
- og dermed plejekrav. Desuden er hårde, flade, muldjorde
uhygiejniske (se herunder) og landskabet uvarieret. Men værst er
det for de naturlige områder og dermed den biologiske variation
(biodiversiteten) - ligesom eksemplet med de flade, næringsrige græsplæner :).
Klik her for mere om fordele ved og hvordan man kan (gen)etablere jordstruktur og topografi.
Klik her for mere om (gen)etablerede naturtyper.
Hygiejniske afløb i landskabet
Det er et oplagt problem, når skybrud skaber
overløb af kloakerne og hvis vores flade landskab ikke opsuger
vandet, eller kan oprenses ligesom eksemplet med de flade, tromlede græsplæner.
Men problemet er også, hvis man høster
regnvandet, og det sammenblandes med jordens næringsstoffer. Her
kan sygdomsfremkaldende mikroorganismer opformeres (direkte eller
vektorbårne). De kan også spredes via springvand (i
aerosoler). Og hvis der ikke er naturlig forekomst af rovdyr kan de
opformere sig i stort tal - endog arter vores immunforsvar ikke er
vandt til (eks myggeplage af tigermyg fra indien).
Løsningen kan være, at hver gang man tager et spadestik overvejer man hvorvidt
jorden skal tilbage eller skabe bakker og dale. Hvis ikke man kan fjerne
stærk forurenet jord, kan den ved samme lejlighed plomberes under
en membran af muck-kalk eller ren lerjord - der evt. yderligere kan påføres fra byernes udgravninger. (Gen)skaber vi et let kupperet landskab, skaber vi også dale, der
(også ved kloakoverløb) samler og nedsiver vandet i
dalbunden. Eks. Københavns Kommune kræver at vi
(gen)tilfører ½m jord - så hvorfor ikke
næringsfattig sand eller næringsfattig humusjord?
Når det er nødvendigt kan evt. snavset vand (kloakvand eller kemikalier) i dalene nemt
opgraves/opsues, mens store flade områder er for arbejdskrævende
at rense.
Se dette link for mere om: anvendelse af nedbør via kuperede landskaber.
- eller se menuen herunder:
Optimal klima-
og klimatilpasningsløsning:
1.
Klimaaftryk pga. privat forbrug, tøj og rejser
2.
Klimaaftryk fra bolig og landskabet omkring
3.
DMInuvejr og deraf muligheder
- 4.
Lokal fastholdelse af vand i dale
- 5.
Tilbageholdelse af vand på tage og gavle
- 6.
Afledning af vand via overflader (eksempler)
- 7.
Selvrensende bynatur, bynær natur og hygiejnisk vandrensning
8.
Udgravede bassiner og terrasse-landskaber
Keywords tilknyttet hvert emne.
1. Klimaaftryk, ressourcebevarelse, energioptimering, færre
klimagasser
2. Klimaaftryk, boligplanlægning, klimagasser,
3. DMInuvejr, tørkevarsling af nedbøren,
skybrudsvarsling, boligsikring
4. Tilbageholde vand i dale, afledning, afdampning, nedsivning,
overløb
5. Funktionel natur til styring af vand
6. Håndtering af klimaløsninger, forskellige vilkår
/ forskellige naturtyper
7. Terræn afhængig afløb og forebygge sygdomme
8. Forsinkelsesmetoder, vand holdes i plateauer
