Afledning af eller recirkulering af vand på terræn

                                                                          Ny Fredens park -- fig. modificeret efter SLA.dk

Tæt på bygninger eller i centum af byer er der så megen ledningsføring, at det tager år før man skridt for skridt kan disponere over andet end selve overfladen af terræn- eller kloaknettet til afledning af vand. En anden årsag til manglende nedsivning kan være at det øverste lag grundvand ligger næsten på overfladen og er vanskeligt ar redirigere. Et sådant eksempel er Fredens park.

– Næringsrige ukrudtsskabende flade lerjorde er monotome og afleder vandet dårligt.

Årsager udover klimaforandringer, der gør at vandet fra skybrud eller stormflod vanskeligt afledes:

Hårde overflader: Især store befæstede arealer såsom asfaltering og byområder, tromling og påførsel af topjord efter bebyggelse og traktose i forbindelse dermed mindsker nedsivningen. Dertil kommer erstatning af de porøse jordarter som sand, grus og humusjorde med langsomt/ugennemtrængelige jordarter som stive og udtørrede lerjorde (se GISkort over jordarterne igennem de sidste 140år). Dette gælder også en reduceret organisk gødningstilførsel og dermed færre regnormegange pga. kunstgødskning. Små urter og græsser med små rodnet fra landbrug og i parkerne har erstattet træer og buske med stor skyggevirkning og fordampning (evapotranspiration).

Øget og kontrolleret overfladeafstrømning: Fordelene ved at genskabe et bølget næringsfattigt landskab synliggøres igennem færre klimagasser og en bedre afledningen. Simple eksempler herpå og nederst mere baggrundsmateriale.

Vanskelig afledning af vand: Jorden i DK bliver mere og mere flad, hårdtstampet med næringsrig lerjord, et lavt humusindhold, hvorpå der plantes græs – frem for varierede bølgede næringsfattige (istids)landskaber* med mulighed for forskellige naturtyper. Fordelen ved bare at kopiere fortidige jordbundsforhold er, at de hydrologiske- og natur-vilkårene også er velkendte (tørkeeksponerede sydvendte skråninger eller der hvor jorden var vandlidende, fastholdt i højmoser, rigkær, …).

*Siden istiden og indtil for ca. 100år siden var DK et bølget landskab bortset fra syd-vest for den jyske højderyg, der er flad. Nogle højere områder havde moræneler, andre humusjorde (tørv og gytje) og størstedelen var udvaskede sandarealer især langs kysterne. Vores større byer findes typisk her, og man har efterfølgende nivelleret og skabt næringsrige, frodige muldjorde. Trods byerne ikke i nyere tid har dyrket jorden, er praksis fortsat at påføre næringsrig lerblandet muldjord, hvilket er grobund for en voldsom ukrudtsvækst, hvorfor tromlede og flade græsplæner er blevet en standard. Jorden i og omkring boliger og virksomheder er således flad, hårdtstampet, næringsrig lerjord med græs – frem for bølgede næringsfattige (istids)landskaber. Sandjorde kan genskabes ved at flytte muldjorden op på bakker og blotlægge sandjorden herunder eksempelvis, hvor der alligevel udgraves til boliger eller til klimatilpasningsprojekter. En anden mulighed er at påføre sandjord fra byernes udgravninger (eks. i KK fra metrobyggeriet, fra havnetunlen, Fehmernbælt-projektet, Ringebanen, …). Især oplagt er plombering af forurenet jord med muck-kalkjord og evt. fylde sandjord ovenpå.

Tørv- og Gytjejorde kan ikke på kort tid genskabes, men en del egenskaber er til en vis grad ligeså med jorde tilført megen ny organisk stof – organiske jorde virker som svampe, der suger vand og næringsstoffer til sig og holder på vandet under tørke.

Men bare vi husker at der, hvor vi samler vandet, at det betrykkende kan løbe videre ved skybrud uden skader - der tyr vi til kombinerede overflade- og rør-løsninger.

Optimal klima- og klimatilpasningsløsning:

1. Klimaaftryk pga. privat forbrug, tøj og rejser

2. Klimaaftryk fra bolig og landskabet omkring
3. DMInuvejr og deraf muligheder

1. 4. Lokal fastholdelse af vand i dale
   
2. 5. Tilbageholdelse af vand på tage og gavle
3. 6. Afledning af vand via overflader (eksempler)
   
4. 7. Selvrensende bynatur, bynær natur og hygiejnisk vandrensning
   8. Udgravede bassiner og terrasse-landskaber
   
5. 
   

1. Klimaaftryk, ressourcebevarelse, energioptimering, færre klimagasser